Arkiv – Kulturforeningen i Skovbo

Herunder en oversigt over tidligere arrangementer nogle år tilbage, med de nyeste øverst.

Der er mere omtale af arrangementerne under Program-arkiv for de enkelte år. 

Borup Kulturnat fredag den 25. august 2023: 

Borup Kulturhus:
Kl. 20.00 – 20.45 Koncert med Sly & The Man, Sylvester Larsen, Martin Hülz Larsen og Klaus Nielsen
Kl. 21.00 – 21.45 Koncert med Sly & The Man  

Sly and The Man er en dansk retropop-duo med rødder i København og Berlin. Konceptet Sly and The Man opstod ved et tilfælde i 2015, da bassisten, i hvad der dengang var en trio, kom til skade med sit håndled på en opvarmningstour for det populære russiske band Mumiy Troll. Voila! Duoen blev til, og et koncept med simple, skarpe arrangementer og melodiske sange var skabt.
Bag navnet står Sylvester Larsen (’Sly’ – vokal og keys) og Martin Hülz Larsen (’the man’ – trommer, perc og vokal).
Sylvester Larsen har en lang karriere som sangskriver bag sig med hele otte
albummer i bagagen. Med sit dansksprogede projekt Sylvester Larsen & Nåleøjet har han senest udgivet albummet Trolddom (2021). Larsen er født og opvokset i København.
Martin Hülz Larsen har boet i Berlin og har derfor sine musikalske rødder i tysk rock- og metal scene: Han har arbejdet som trommeslager med bands tyske fænomener som Haudegen, Sprinter X, Undrowed m.fl.
I marts 2022 udgav de deres første officielle single, ”Back To Nature”, der senere blev fulgt op af ”Deeper”, der bl.a. fik flotte ord med på vejen af GFrock. Senere har duoen udgivet ”The Mission”, der har vundet stor indpas på den internationale musikscene med over 250.000 visninger på YouTube. I september 2022 udgav de singlen ”Blue Sky Full of Rain” der trækker tråde til 70’ernes pop/rockhelte Electric Light Orchestra og deres ikoniske sang ”Mr. Blue Sky”. 

————————————————————–

Kulturforeningen i Skovbos seneste arrangementer i  2023:  

KUNST OG LITTERATUR
Agnete Braad interviewes om Franciska af Marie Tetzlaff 
Mandag 24. april 2023 kl. 19-20.30 
Borup Kulturhus, Møllevej 2, 4140 Borup 

Det næste foredrag i denne serie bliver om romanen ’FRANCISKA’ . En bog som er skrevet af Agnete Braad og udkom i efteråret . Den omhandler kunstmaleren Franciska Clausen (1899-1986). 

Det er en skæbnefortælling om en unge kvinde, der troede så stærkt på sit talent, at hun forlod Danmark alene for at opsøge de bedste lærere og fik stor succes som en del af avantgarden i Europa i 1920’erne. 

Om Franciska Clausen

Denne særlige kunster trænger med al tydelighed til at blive skildret indgående. Forfatteren har skrevet en klassisk fortælling om en ikke-klassisk kunster og giver en detaljeret udlægning af Franciskas unge liv, tiden og de miljøer, som hun færdedes i, ikke mindst de vigtige møder med malerkunstens banebrydende mestre.

Få indblik i den danske kunstner, som kæmper en kamp for, at en kvinde kan gøre sig i de europæiske storbyers avantgardemiljøer, som maler, i en mandsdomineret verden. Vi får en skildring af Franciskas ungdom, hvor hun modigt kæmper sig ud i Europa for at blive undervist på kunstskoler i München, Berlin og Paris, hvor førende kunstnere inspirerer hinanden og udvikler kubisme og avantgardekunst. 

Mød Agnete Braad som denne aften bliver interviewet af Marie Tetzlaff.  

Agnete Braad. Idéhistoriker og romanforfatter med mange års erfaring i kulturbranchen: Testrup Højskole, Danmarks Radio og Louisiana Museum of Modern Art. Har udgivet flere bøger bl.a. en selvbiografisk romen samt en samtidsroman. 

Marie Tetzlaff. Tidligere kulturskribent, redaktør og anmelder på Weekendavisen og Politiken. Var i 10 år vært på Louisiana Live på kunstmuseet Louisiana. Har udgivet flere bøger om bl.a. Rusland og var senest direktør for Dansk Kulturinstitut i Skt Petersborg. 

I pausen er der forfriskninger, og mulighed for at købe bogen og få den signeret. Hvis du allerede har bogen, kan den også signeres. Du behøver hverken at kende kunstneren eller have læst bogen for at få en rigtig spændende, lærerig og underholdende aften! 

Køb billet:    Borup Boghandel, Billetto.dk eller MobilePay 388052 
Billetpris 55 kr. 

Foredraget er et samarbejde mellem Kulturforeningen i Skovbo – KIS,
Borup Litteraturkreds og Skovbo Kunstforening. 

————————————————————–

Søndagsmatiné  med Uffe Steen og Peter Vuust
den 16. april 2023, kl. 15.00
Borup Kulturhus

Kulturforeningen i Skovbo (KIS) arrangerer igen en søndagsmatiné i Borup Kulturhus. Sidste gang var den 12. februar med en klassisk strygekvartet, der samlede mange folk til huset. Denne gang får vi 2 store koryfæer indenfor den rytmiske musik til at komme og præsentere deres musik, nemlig Uffe Steen og Peter Vuust. De er begge kendt for hver deres musikgenre. Det bliver en oplevelse at høre dem i en duo i Borup Kulturhus. 

De vil spille en række melodiske og velswingende numre, hvor musikken bevæger sig i grænselandet mellem blues og jazz. Tempoet er alt fra hæsblæsende og hurtigt til de mere stille og smukke ballader. 

Uffe Steen er en af de bedste guitarister herhjemme. Han er kendt for sin helt unikke teknik, som opstår ved, at han vender guitaren omvendt. Han har i sin lange karriere spillet med et stort antal anerkendte jazz- og bluesnavne. Han er kendt for sin indfølte og medrivende spil, og har med sine CD’er med blandt andre Adam Nussbaum på trommer opnået international anerkendelse. Han er at finde på mange indspilninger på YouTube. Uffe Steen har i øvrigt optrådt i Borup Kulturhus for en del år siden. 

Peter Vuust er professor ved Aarhus Universitet og Det jyske Musikkonservatorium samt leder af Center for Music in the Brain. Han har spillet på mere end 100 plader og med internationale jazzstjerner som Tim Hagans, Mal Waldron, Ted Curson og Jukkis Uotila og mange flere. Han er kendt for sin groovy og lydhøre backing samt et ekstremt melodiøst solospil, og som komponist og bassist har han udgivet syv album i eget navn, senest Further to Fly (2022) med familiebandet 5xVuust. Peter har desuden været nomineret til en DMA for cd’en September Song

I billetprisen er inkluderet kaffe/the og pandekage med syltetøj. Der kan tilkøbes vin, øl og vand.

Billetter kan købes på Billetto.dk og i Borup Boghandel. 
Der kan også købes billetter ved døren. 
Prisen er 150 kr. og 100 kr. for medlemmer af Kulturforeningen i Skovbo (KIS).  

Foto: Flemming Grøn 

————————————————————–

Ordinær Generalforsamling i KIS
Torsdag den 9. marts 2023 kl. 19.30
Borup Kulturhus 

Dagsorden iflg. vedtægterne. 

For at deltage i evt. afstemninger, kræves der, at kontingentet er betalt. Det kan betales i forbindelse med generalforsamlingen. 

Se referatet på https://kulturis.dk/om-kulturforeningen-i-skovbo-kis/bestyrelsen/ 

————————————————————–

Underholdningsorkestrets Strygekvartet
musikalsk tidsrejse fra barok til nutidens musik
Borup Kulturhus, Møllevej 2, 4140 Borup 
eftermiddagsmatiné 
søndag den 12. februar 2023 kl. 15-17

Underholdningsorkestrets Strygekvartet tager os med på en musikalsk tidsrejse.
Vi bliver præsenteret for satser og uddrag fra værker gennem 400 år, herunder barok og wienerklassisk musik af Bach, Vivaldi og Mozart. Videre ind i romantikken med kammermusik af bl.a. Brahms og frem til det 20. århundredes mere rytmiske musik (Piazolla m.fl).
Underholdningsorkestrets Strygekvartet består af Cecilie Emtoft 1.violin, Michala Mansa 2. violin, Mette Thykier bratsch og Helle Sørensen cello. 

Foto: Claus Hasle

Kulturforeningen har arrangeret koncerten som en eftermiddags-matiné med kaffe, te og kage for hele familien.
I baren kan købes øl, vand og vin.

Entre 150 kr. Medlemmer af Kulturforeningen 100 kr. Unge under 25 år 0 kr. 
Billetter på billetto.dk eller i Borup Boghandel – senest 7. februar af hensyn til bestilling af kage.   

Koncerten er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.
Danmarks Underholdningsorkester er aktør i udviklingsprojektet “Kulturens Rige”, hvor Køge Kommune deltager. 

Som kulisse for musikken har Skovbo Kunstforening en udstilling i salen med malerier af kunstneren Wiliam Skotte Olsen. Udstillingen har åbent fra kl. 13.

Kulturforeningen i Skovbos seneste arrangementer i  2022: 

Concerto Copenhagen spiller italienske julekoncerter
Fredag d. 2. december kl. 19.30 i Køge Kirke 
Musik af bl.a. Vivaldi, Corelli og Locatelli. 

Så byder vi igen velkommen til julekoncert i Køge Kirke.

Danmarks barokorkester Concerto Copenhagen spillede sine første koncerter i 1991 og har siden udviklet sig til Skandinaviens førende barokorkester samt et af de mest spændende og innovative i verden. Siden 1999 har den internationalt anerkendte cembalist og kammermusiker, Lars Ulrik Mortensen, været tilknyttet som orkestrets kunstneriske leder. Mødet mellem Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen har ført til en spændende kunstnerisk og musikalsk rejse, som er værdsat og rost af publikum og kritikere verden over. Concerto Copenhagen har holdt 30 års jubilæum og fortsætter utrætteligt udforskningen af tidlig musik med et repertoire af velkendt europæisk musik og mindre kendte værker af forskellig oprindelse. Se også www.concertocopenhagen.dk

Concerto Copenhagen, som allerede har spillet flere fremragende koncerter i Køge Klassisk, spiller ved denne julekoncert festlig italiensk barokmusik.

På programmet står en violinkoncert af Vivaldi og Concerti Grossi af Corelli, Locatelli, Torelli og Manfredini.

Koncerten arrangeres i samarbejde med Køge Klassisk og Køge Kirke

Billetter koster 200 kr. og 100 kr. for medlemmer af Køge Klassisk eller KIS. 
Der er gratis adgang for unge under 30 
Køb billetter  HER 

Der kan også købes billetter i Borup Boghandel (fra lørdag den 12. november) og ved indgangen.  

————————————————————–

KUNST OG LITTERATUR
Malene Ravn fortæller om sin roman ’Hvor lyset er’, som udspiller sig i 1892-1962
og er fortællingen om kunstnerparret Carl og Ely Fischer 
Torsdag 24. november 2022 kl. 19.00-20.30: 
Borup Kulturhus, Møllevej 2, 4140 Borup 

Sidste sæson afholdt vi nogle foredrag af forfattere, som havde skrevet romaner om nogle kunstneres liv og levned. Vi kaldte foredragene ’Kunst og Litteratur’ og der kom mange til disse arrangementer. Vi har her rundet kunstnere som Vilhelm Hammershøi, Johan Thomas Lundbye og senest Kristian Zahrtmann.

Næste foredrag i denne serie bliver et foredrag af forfatteren Malene Ravn, der fortæller om sin medrivende slægtsroman ’Hvor lyset er’ – om kunstnerparret Carl og Ely Fischer.

Det er en fortælling om lysende kærlighed og formørkede sind, kunstnerliv og familieliv, sygdom og selvmord. Og om den tid fortællingen foregår i – fra landsbylivet i Vejle i slutningen af 1800-tallet, over Vesterbros mørke baggårde til Carls og Elys bohemeliv på Frederiksberg i 1920’erne. Det er i høj grad historien om de valg, de tog i kunstens og kærlighedens navn. Valg, der havde store omkostninger for dem selv og deres nærmeste. 

I pausen vil der være forfriskninger, og det er muligt at købe bogen og få den signeret. Hvis du allerede har bogen, kan den også signeres. Du behøver hverken at kende kunstneren eller have læst bogen for at få en rigtig spændende, lærerig og underholdende aften! 

Kunst i litteraturen” i samarbejde med KøgeBibliotekerne, Borup Litteraturkreds og Skovbo Kunstforening. 

Pris: 50 kr.
Billetter købes via link til KøgeBibliotekerne: Billetter 

————————————————————– 

Åbent Hus i Borup Kulturhus, Møllevej 2
Søndag den 13. november 2022 kl. 14-17 

Søndag den 13. november er der Åbent Hus i Borup Kulturhus, startende kl. 14 med Skovbo Kunstforenings fernisering på Folkeudstillingen, fulgt op af optræden af nogle af husets sang- og musikgrupper. 

Program:
14:00 Ken Kristensen Kultur- og Idrætsudvalgets formand byder velkommen
14:15 Fernisering af Folkeudstillingen 2022
15:00 – 15:30 Borup Skoles Børnekor
15:30 – 16:00 Borup Brass Band
16:00 – 16:30 Harmonikagruppen
16:30 – 17:00 De Små Grå
Dagen igennem kan du besøge flere af Kulturhuset foreninger for at se, høre og
prøve de aktiviteter de beskæftiger sig med.
I stueplan byder harmonikagruppen fra Apollinaris og Lokalhistorisk Arkiv indenfor.
På 1. sal står dørene åbne hos: Skovbo Skakklub, Midtsjællands Vævekreds,
Sypigerne fra FOF, Borup E-sport og Skovbo Kunstforenings atelier. 

————————————————————–

”Winterreise” af Franz Schubert
med Johannes Mannov og Ulrich Stærk 
fredag den 28. oktober 2022, kl. 19.30 
Mulighed for spisning kl. 18 
Borup Kulturhus, Møllevej 2, 4140 Borup 

Schuberts dejlige sangcyklus ”Winterreise” bliver fremført af barytonen Johannes Mannov sammen med koncertpianisten Ulrich Stærk. 

Johannes Mannov er som kammermusiker vidtfavnende inden for liedkunsten, hvilket vi skal nyde godt af ved koncerten i Borup Kulturhus. Johannes Mannov og Ulrich Stærk formidler virtuost både stil, følelser og vidunderlig musik, når de sammen fortolker Franz Schuberts ”Winterreise”. 

”Winterreise” blev udgivet som opus 89 i 1828. Værket er en fortolkning af 24 (to gange tolv) udvalgte digte fra en dobbelt digtsamling af digteren Wilhelm Müller. En anden digtsamling af samme digter havde nogle år tidligere dannet tekstgrundlag for Schuberts sangcyklus “Die Schöne Müllerin”, som Johannes Mannov fremførte i foråret 2022 i Borup Kulturhus. 

“Winterreise” blev det sidste Schubert skrev inden sin død i december 1828. Schubert var alvorligt syg med depressioner, hvilket kan høres i hans musik sammenlignet med tidligere værker. Men “Winterreise” var også nyskabende i tiden. Balancen mellem sanger og akkompagnatør fik nye udfordrende dimensioner, idet klaveret nu fik lige så stor vægt i fortolkningen af digtene som sangen. “Winterreise” anses som et af romantikkens hovedværker. 

Ulrich Stærk og Johannes Mannov har ofte samarbejdet omkring Schuberts værker. “Winterreise” bliver en opløftende oplevelse, som man kan glæde sig til. 

Ulrich Stærk er docent ved Det kongelige danske Musikkonservatorium. Han har siden sin debut i 1989 været og er fortsat en af de mest efterspurgte koncertpianister. Som solist har han optrådt med de fleste danske symfoniorkestre og adskillige udenlandske med koncerter i bl.a. Paris, Wien og London. Ulrich Stærk vil altid give en kraftfuld oplevelse af øjeblikkets magi – af det absolutte nu. 

Johannes Mannov er uddannet i Tyskland og har sunget på de store scener i det meste af Europa, i Sydamerika, Japan m.m. Han har i flere omgange sunget på Den Kgl. Opera i København, hvor han har sunget de bærende barytonpartier i bl.a. Mozarts Don Juan, Figaros bryllup, Pelleas et Melisande, Elektra m.m.  Han mestrer de forskellige stilarter lige fra barokken til de helt nutidige som f.eks. Paul Ruders. 

Udover sin egen sangerkarriere underviser Johannes Mannov  i solo- og ensemblesang på bachelor- og kandidatniveau og har arbejdet som professor i sang ved Hochschule für Musik i Nürnberg fra 2012 til 2020. Endvidere sidder han ofte i jury’er ved sangkonkurrencer og prisuddelinger, og afholder masterclasses på konservatorier i Danmark, Tyskland, Israel og Italien. 

Koncertbilletprisen er 150 kr. 
For medlemmer af Kulturforeningen i Skovbo er medlems-koncerbilletprisen 100 kr. 

Der er mulighed for spisning kl. 18. Det koster yderligere 125 kr. for en spisebillet, som skal købes senest den 24. oktober. 

Både spise- og koncertbilletter sælges via www.billetto.dk eller i Borup Boghandel. 

Dørene åbnes kl. 17.15, så der er tid til at købe drikkevarer og være klar til at spise kl. 18.00. 

Koncertbilletter sælges også ved døren. 

————————————————————–

Frokostkoncert med “De Gæve Gutter – Optimisterne”
søndag den 25. september kl. 13 
Borup Kulturhus 
Møllevej 2, 4140 Borup

Der indbydes til en uforpligtende eftermiddag med smørrebrød og drikkevarer i godt og muntert samvær. 
Under frokosten vil der være dæmpet musik.

Det lokale “seniorboyband” ”De Gæve Gutter – Optimisterne” står for musikken og for den efterfølgende underholdning. De er kendt af mange i Køge som fire – aldrende – spillemænd, der underholder rundt omkring med kendte gamle viser og pop-melodier samt egne omskrevne numre. Krydret med anekdoter og muntre historier. Og som også gerne inviterer deres publikum med på en fællessang. Om nødvendigt transformerer gutterne sig gerne til flerstemmigt kor eller skifter kønsidentitet med en paryk eller to.

‘Deres åbenhjertede positive optræden og holdning til livet smitter af. De inddrager og skaber fællesskab.

De har varierende musikerfaring fra deres yngre dage i andre orkestre og har været aktive i Ejbykoret og Kulturforeningen Apollonaris. Gruppen består i dag af: Just Christensen sav, Per Hermansen harmonika, Mogens Gammel Pedersen guitar og Poul Schmidt bas.

“De Gæve Gutter – Optimisterne” er for nylig blevet en del af Køge Kommunes deltagelse i et Forsknings- og udviklingsprojekt, “Kulturens Rige” sammen med seks andre kommuner, Danmarks Underholdningsorkester, Aktionsuniversitetet og Sund By Netværket. 

“Kulturens Rige” i Køge belyser blandt andet, hvordan kultur og musik kan forebygge sociale problemer og ensomhed blandt ældre.

Når “De Gæve Gutter – Optimistene” optræder, opstår der frirum for problemer og ensomhed. 

I billetten er inkluderet 3 stk. smørrebrød og 1 genstand (øl, vin eller vand). 
Billetpris 150 kr. 

Billetter skal købes på forhånd, senest søndag den 18. september, af hensyn til madbestilling.  

Billetter købes via nedenstående link hos billetto.dk 
Billetter 

Der kan også købes billetter i Borup Boghandel 

Dørene åbnes kl. 12.15 for spisegæster.  

————————————————————–

Kulturnatten i Borup Kulturhus
fredag den 26. august 2022: 

For Ejbykoret, Kulturforeningen i Skovbo og Skovbo Kunstforening:

(Programmet for hele Borup Kulturnat 2022 kan læses i Midtsjællands Avis. 
Se  www.sn.dk ) 

18.40-19.00: Ejbykoret synger fra balkonen
19.15-20.00: Skovbo Kunstforening har fernisering på kunstudstilling med kunstnergruppen PRO og jazzmusik med ”Six Foot Stompers”
20.15-20.45: Indonesisk traditionel dans og musik fra Java, Sumatra, Borneo og Bali.
21.00-21.45: Jazzmusik med ”Six Foot Stompers”

Rundt i Borup: 
19.15-19.45: Indonesisk dans forskellige steder i Borup, afhængigt af vejret m.m. 

—————————————————-

————————————————————–

Kunst i litteraturen:

Foredrag med Rakel Haslund-Gjerrild:
’Adam i Paradis’ og billedkunstneren Kristian Zahrtmann 
tirsdag den 3. maj 2022 kl. 19 – 21 
Borup Kulturhus, Møllevej 2, 4140 Borup 

————————————————————–

Foredrag ved René Ljunggren
lørdag den 2. april 2022 kl. 15
Ejby Medborgerhus 

—————————————————-

“Die schöne Müllerin” af Schubert 
med Johannes Mannov og Christian Westergaard 
fredag den 18. marts 2022 kl. 19.30
Borup Kulturhus

————————————————————–

Ordinær Generalforsamling i KIS
Mandag den 14. marts 2022 kl. 19.30
Borup Kulturhus 
 

—————————————

Kunst i litteraturen:
Foredrag med Peter Løhr om ’Hulemennesket’ og guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye 

torsdag den 24. februar 2022 kl. 19 – 21 
Borup Kulturhus

———————————————————–


En Barok- Valentinskoncert

med Camerata Øresund 
lørdag den 12. februar 2022 kl. 16 
Borup Kulturhus 

————————————————————–

2021: 

Julemotetter med Theatre of Voices
fredag den 17. december kl. 19.30
Køge Kirke 

————————————————————–

Irsk musik med Almost Irish
lørdag den 20. november kl. 19.30 
Borup Kulturhus 

———————————————————–

ÅBENT HUS I BORUP KULTURHUS
SØNDAG DEN 14. NOVEMBER 2021 

———————————————————–

Jubilæumskoncert med
Concerto Copenhagen  

lørdag den 30. oktober kl. 15 
Borup Kulturhus

I samarbejde med Køge Klassisk.  

———————————————————–

Jazzkoncert med Paul Harrison Band
Torsdag den 7. oktober 2021 kl. 19.30 
Borup Kulturhus 

———————————————————–

Foredrag af Jesper Wung-Sung
tirsdag den 14. september kl. 19.00 – 21.00 
Borup Kulturhus 

———————————————————–

Familie-koncert med “Latino Bambino”
søndag den 5. september kl. 15 
Ejby Medborgerhus

Gemsevej 19, Ejby, 4623 Lille Skensved 

———————————————————–

Kulturnatten i Borup
fredag den 27. august 
Borup Kulturhus

Kl. 20.00 – 20.45 Peter Edelmann & band 
Kl. 21.00 – 21.45 Peter Edelmann & band 

———————————————————–

Medlemsarrangement:
Rundtur i det gamle Lejre
mandag den 16. august kl. 14

Vi startede efterårssæsonen mandag den 16. august med et gratis medlems-arrangement – en rundtur i det gamle Lejre. 
Allis Bergh 
gav os en engageret rundvisning i det historiske område omkring Lejre Museum. Det var et udendørs arrangement, og vi fik rigtig meget at vide. Turen afsluttedes indendørs med kaffe og hjemmebagt kage – og endnu flere gode fortællinger fra området. 

———————————————————–

Medlemsbesøg hos  Frede Svendsen, Gammerød
Mandag den 10. maj 2021 kl. 14 

Vi så Fredes mere end 30 hestevogne og kareter og fik fortalt om dem. Det var flot og spændende. 
                    
———————————————————–

Ordinær generalforsamling søndag den 9. maj 2021 kl. 16, 
Kantinen i Borup Kulturhus 

Dagsorden i følge vedtægterne 

———————————————————–

2020: 

Event med slagtøjsvirtuos Thomas Sandberg
for børn og voksne 
Søndag den 8. marts kl. 16
(lige inden den ordinære generalforsamling)
Borup Kulturhus 

Ordinær generalforsamling søndag den 8. marts 2021 kl. 17.30, 
Kantinen i Borup Kulturhus 
Dagsorden i følge vedtægterne 

———————————————————–

Koncert med guitarvirtuos Kaare Norge 
Søndag den 9. februar 2020 kl. 16 
Borup Kulturhus, 
Møllevej 2, 4140 Borup 

———————————————————–

2019: 

Händels Messias i Køge Kirke
opføres af Barokensemblet Camerata Øresund 
under ledelse af Peter Spissky. 
Fredag den 6. december kl. 19.30 
Køge Kirke  

———————————————————–

Søndag den 17. november fra kl. 14
Borup Kulturhus 
Åbent Hus for alle interesserede, arrangeret af Brugerrådet for Borup Kulturhus 

Kl. 14.00         Bydes der velkommen. Samtidig åbnes Skovbo Kunstforening fernisering på den årlige Folkeudstilling nr. 40. Det er en udstilling af 30 fortrinsvis lokale kunstneres værker.
Kl. 14:45         Vi holder åbent til vores lokaler for besøg af gæster, og der vil være sang og musik i hallen resten af eftermiddagen. 
Kl. 17.00         Slutter eftermiddagens arrangement og vi gør klar til spisning. 
Kl. 17:30         Spisning – Lækker buffet 
Kl. 19:00         Underholdning med Lune Carlsen  

———————————————————–

Bachs ukendte kammeroperaer
med Concerto Copenhagen 
Dirigent/Musikalsk ledelse: Lars Ulrik Mortensen
Torsdag den 14. november kl. 19.30 
Teaterbygningens Musikcafé , 1.sal (ingen elevator)
Bag Haverne 1, Køge 
Koncertintroduktion 
Inden koncerten, kl. 18.30 til kl. 19.00 

———————————————————–

Folklore i klassisk musik 
Duo Estera Kwiecien og Marie-Luise Bodendorff 

F. Chopin, L. Janacek, E.Grieg og D. Sjostakovitj  
Søndag den 6. oktober kl. 19.30 
Borup Kulturhus 

——————————————————————-

Unge spiller klassisk vinderkoncert 
og Ensemble Storstrøm 
Søndag den 15. september kl. 15 

Borup Kulturhus 

——————————————————————-

Ta og kys det hele fra mig  
Kabaret med Birgitte Bruun, 
på flyglet Henrik Sørensen

Brecht/Weil, PH, Kai Normann Andersen m.fl. 
Fredag den 13. september kl. 20 
Borup Kulturhus 

——————————————————————-

Kulturnat i Borup 2019  

Fredag den 30. august 
Borup Kulturhus
KIS arrangerer følgende 2 koncerter: 

Kl. 20.00 – 20.45  Jazzkoncert med Alice Carreri og Glostrup Trioen 
Kl. 21.00 – 22.00   D’swing  

——————————————————————

Lørdag den 25. maj 2019 klokken 10 – 15 
Kulturforeningen i Skovbo deltager i Foreningernes Dag på Torvet i Køge 
KIS præsenteres af Lasse “Boogie” Jensen, og udlodder en hjemmekoncert med “Boogie Lasse”. 
 
 
————————————————————————–
 
Foredrag ved operaekspert Henrik Engelbrecht om sin bog: 
“Hjertet brast i toner – med H. C. Andersen i operaen.” 
Fredag den 5. april 2019 kl. 19.30 
Ejby Medborgerhus, Gemsevej 19, Ejby  
 
 
—————————————————————————
 
Ordinær Generalforsamling i KIS 
Søndag den 10. marts kl. 16 
Borup Kulturhus 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 

————————————————————————–

Irsk/skotsk folkmusik med Ímar 
Mandag den 25. februar 2019 kl. 20   
Mulighed for spisning kl. 18.30 
Borup Kulturhus  

————————————————————————–
 

Søndag den 3. februar 2019 kl. 16 
Borup Kulturhus
Small Concerti med Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen  

————————————————————————— 

2018: 

Søndag den 18. november fra kl. 14
Åbent Hus i Borup Kulturhus 

Kl. 14.00        Skovbo Kunstforening har fernisering på den årlige Folkeudstilling
Kl. 14.30        Resten af eftermiddagen kan man møde foreningerne og høre musik og sang
Kl. 18.00        Fælles buffet for medlemmer og gæster udefra. 
Kl. 19:30        Koncert med Kira Martinis Kvartet 

—————————————————————————

Lørdag den 10. november 2018 kl. 19.30 
Borup Kulturhus
“Hold i hånd med Händel” – et musikalsk portræt af Georg Friedrich Händel  
Barokensemblet Camerata Øresund 

Kunstnerisk ledelse: Peter Spissky

Kristin Mulders: alt-solist
Beate Mordal: sopran-solist 

—————————————————————————

Søndag den 28. oktober 2018 kl. 16  
Borup Kulturhus 
“Måske en martsnat”                                                

Koncert med DaCapo-koret og  Mads Haabers Kvartet. 

Mads Haaber, Mads Granum, Mikkel Nielsen og Flemming Nielsson. 

Melodierne er komponeret af John Høybye 
 
—————————————————————————-


Mandag den 24. september 2018 kl. 19.30 
Borup Kulturhus i kantinen 
Et Arbejdsliv på Iskanten
Lysbilledforedrag med  eventyrer og havpattedyrbiolog Cecilia Vanman. 

—————————————————————————

Fredag den 31. august 2018 – Kulturnat i Borup
Borup Kulturhus.  
KIS arrangerede en koncert med Inge Andersen og Swingeriet 
kl. 21.00 – 22.00 
Inge Andersen og Swingeriet, der denne gang var en kvintet.  

Swingorkestret bestod på Kulturnatten af: 
Susanne Overgård vocal 
Simon Thorsen saxofon 
Inge Andersen piano (kapelmester) 
Roland Hansen bas 
Carsten Landors trommer 

—————————————————————————

Lørdag den 16. juni 2018 klokken 10 – 15 
Torvet i Køge. 

Kulturforeningen i Skovbo deltog i Foreningernes Dag

KIS præsenteredes af Lasse “Boogie” Jensen 

KIS udloddede en hjemmekoncert med “Boogie Lasse”. 
Hjemmekoncerten blev vundet på lod nr. 64. Vinderen har fået besked.  

—————————————————————————

Fredag den 6. april 2018 kl. 20 
Borup Kulturhus 

Koncert med James Taylor-musik
ved Jan Kaspersen, Peter Vuust og Kristian Fogh 


Mandag den 12. marts 2018 kl. 16.30 
Borup Kulturhus
Familiekoncert med Concerto Copenhagen 
Gratis familiearrangement med musik og aftensmad 

Arrangementet præsenteredes af Teaterbygningen, Kulturforeningen i Skovbo og KøgeBibliotekerne med støtte fra Køge Kommunes Kulturpulje. 

—————————————————————————

Søndag den 4. marts 2018 kl. 16  
Borup Kulturhus 

Ordinær Generalforsamling 

Dagsorden ifølge vedtægterne. Referat kan læses under:  OM KIS / medlemskab  


Søndag den 25. februar 2018 
Borup Kulturhus  

Teaterstykket “I det uvirkelige lys”af Aske Høier Olsen. 

Brugerrådet i Borup Kulturhus indbød i samarbejde med Ungdomsskolen og KIS til at deltage i en helt særlig teateroplevelse. 


Tirsdag den 6. februar 2018 kl. 19.30 
Borup Kulturhus 
Vivaldis De 4 Årstider og Vivaldi-arier 
Barokensemblet Camerata Øresund

Peter Spissky og Eline Soelmark 

—————————————————————————

Torsdag den 11. januar 2018 kl. 19.30 
Ejby Medborgerhus, Gemsevej 19, Ejby, 4623 Ll. Skensved 
Foredrag ved Henrik Engelbrecht: ”Opera i Guldalderens København” 

—————————————————————————

2017:

Søndag den 26. november 2017 kl. 15.00 
Ejby Medborgerhus, Gemsevej 19, Ejby, 4623 Ll. Skensved 
Carsten Milvang ”Den Lyriske Parentes” 


Søndag den 12. november 2017 
Borup Kulturhus 
SYRISK KULTURKARAVANE 


Søndag den 5. november 2017 
ÅBENT HUS i Borup Kulturhus

Program: 
Kl. 14:00: Fernisering på Folkeudstillingen i Skovbo Kunstforening 
Kl. 14:30: Mød de, der holder til i Borup Kulturhus, og oplev musik og sang i Hallen. 
Kl. 18:00: Fælles middag i Hallen for medlemmer og gæster udefra 
Kl. 19:30 – 21:30: Koncert med Tatiana og Nikolaj Skaaning 


Fredag den 29. september 2017 kl. 18 
Borup Kulturhus 

Færø-aften i samarbejde med 
Skovbo Kunstforening 

Program:
Klokken 18.00: Foredrag ved Bárdur Jákupsson 
Klokken 19.30: Buffet med blandt andet lam og kylling
Klokken 20.30: Koncert med Astrid og Stanley Samuelsen 


Fredag den 25. august 2017 
Borup Kulturhus

Kulturnat i Borup 

KIS’ koncerter i Borup Kulturhus: 
kl. 20.00-20.45 Julia Milasa – guitar og vocal 
kl. 21.00-22.00 Jazzkoncert med New Orleans Delight & Marilyn T. Keller (dansk/svensk jazzorkester med amerikansk sangerinde) 


Lørdag den 10. juni kl. 10 – 15 2017  
Køge Rådhusgård

Foreningernes Dag 

Lasse “Boogie” Jensen repræsenterede KIS. 
Lasse lagde op til KIS’ konkurrence med lodtrækning om en 30 minutters koncert med Lasse. 


Lørdag 22.04.2017 kl.  20 
Borup Kulturhus 
Burnin Red Ivanhoe – 50 års jubilæum 

Der var mulighed for spisning klokken 18.30 
Kim Menzer – Jens Runge – Karsten Vogel – Lone Selmer – Jon Bruland – Frandz Rifbjerg 


Fredag 10.03.2017 kl. 20 
Multihallen i Borup 
Tegneserie-operaen Escarramán 

Link til dokumentar-video: klik her  


Søndag 05.03.2017 kl. 16 
Borup Kulturhus 
Ordinær Generalforsamling 2017 

—————————————————————————

2016: 

Søndag 20.11.2016 klokken 16 – 17
Borup Kulturhus 
Daniel Ahring Kiær, klaver, Niels Knudsen Esquerda, klarinet og Myrra Lolck Hansen, violin 

—————————————————————————

Søndag 13.11.2016 
Åbent Hus i Borup Kulturhus

Kl. 14.00 Fernisering på 37. Folkeudstilling
Kl. 14.30 – 17.00 Møde med foreningerne i Kulturhuset og musikindslag med husets musikgrupper
Kl. 18.00 Buffet
Kl. 19.30 Koncert med Jens Lysdal, Bjarke Falgren og Jon Bruland  

—————————————————————————-

Lørdag 08.10.2016 klokken 20  
Borup Kulturhus
Forest & Crispian med Vindla String Quartet

—————————————————————————

Fredag 16.09.2016 klokken 20
Borup Kulturhus  
Litteraturkoncert i 150 året for Jeppe Aakjær
Aakjær og Claussens forskelligheder – med musik af Carl Nielsen
Nis Bank-Mikkelsen læste op, Linnéa Villén, på fløjte og Allan Sjølin på guitar 

—————————————————————————

Fredag 26.08.2016 
Kulturnat i Borup 2016 

KIS’ koncerter i Borup Kulturhus:
kl. 20-20.45 Dansk-argentinsk folkemusik med Markando
kl. 21-22.00 Jazzkoncert med New Orleans Delight med Marilyn T. Keller
Se og hør koncerten med New Orleans Delight i Borup Kulturhus på YouTube:
1. video klik her og 2. video klik her 

—————————————————————————

Lørdag 11.06.2016 klokken 10-15 
Rådhusgården i Køge
Foreningernes Dag 2016 
 
Lasse “Boogie” Jensen lagde op til KIS’ konkurrence om en 30 minutters hjemmekoncert 

—————————————————————————

Lørdag 02.04.2016 klokken 19.30 
Borup Kulturhus
Vind og vejr i sang og tale 
Meteorolog Jesper Theilgaard og DaCapo Koret 

—————————————————————————

Lørdag 12.03.2016 klokken 19.30 
Ejby Medborgerhus
Foredrag af Gunnar Brønholt. Gospel, blues og Elvis 

—————————————————————————

Søndag 06.03.2016 klokken 16.00 
Borup Kulturhus 
Ordinær Generalforsamling 2016  

—————————————————————————

Lørdag 06.02.2016 klokken 20
Borup Kulturhus 
Koncert med Middle East Peace Orchestra 

—————————————————————————

2015: 

Søndag 15.11.2015 
Åbent Hus og Festkoncert 2016
Borup Kulturhus 

14-16 Fernisering på den 36.Folkeudstilling
14-17 Mød foreningerne – Åbne værksteder m.m. 
16-17.30 Musikalsk underholdning med nogle af husets foreninger
17.30 Buffet
19.30 – 22 Koncert – The Nordic Tour 

—————————————————————————

Lørdag 07.11.2015 klokken 20.00
Borup Kulturhus 
Koncert med Singh & Goldschmidt. Borup Kulturhus 

—————————————————————————

Fredag 18.09.2015 klokken 20.00 
Borup Kulturhus 
Laugesen All StarsBorup Kulturhus 

—————————————————————————

Fredag 28.08.2015 
Kulturnat i Borup 2015 

I Borup Kulturhus har KIS arrangeret:
Kl. 20.00–20.45: Trioen Music Spoken Here med Nordic Bollywood Folk Music
Kl. 21.00–22.00: Tatiana Kisselova og Nikolaj Skaaning med uddrag fra 5 minutter i forår 

—————————————————————————-

Lørdag 11.04.2015 klokken 19.30 
Borup Kulturhus 
Den Danske Strygekv. & Dreamers Circus

Støttet af Køge Kommunes Kulturpulje, Køge Kultur Fond og Solistforeningen af 1921 

—————————————————————————

Søndag 15.03.2015 
klokken 15.00 
Borup Kulturhus 
Ordinær Generalforsamling 2015 

—————————————————————————

Fredag 27.02.2015 klokken 19.30 
Borup Kulturhus 
Jazzkoncert Glostrup-trioen

featuring Uffe Markussen, Henrik Dhyrbye, Torben Kjær og Ole Streenberg 

—————————————————————————-